Havkajak kurser

I sæsonen 2019 tilbyder vi:

Prøv en kajak:

3 timers introduktion til havkajakken – også egnet for børn over 12 år. Vi starter ved sejlklubben og ror en tur ind til Lemvig havn eller ud til Gjellerodde alt efter vejr og vind. Hvis du spekulerer på om det der kajak er noget for dig så er dette måden at starte på.

Elever fra Sydthy Friskole, sommeren 2010

Sted:  Lemvig sejlklub, Vinkelhagevej, Lemvig – eller et andet sted, hvis I er nogle stykker.
Tidspunkt: Efter aftale. I sommerperioden er vi ude flere gange om ugen og kan nemt finde en tid der passer dig.

Pris 400 kr pr person. Tilmelding til Per +45 29428676

IPP2-kurser:

2dages kurser efter de internationale retningslinier for kajakuddannelse. Målsætningen med dette kursus er at sætte dig i stand til på forsvarlig vis at gå i gang med havkajakroning på egen hånd og bør tælle som frigivelseskursus i ro- og kajakklubber.

Tidspunkt: I foråret 2019 holder vi kursus 11-12 maj og 15-16 juni.           Hvis dette ikke passer for dig så kom med et bud på flere datoer!
Sted: Lemvig Sejlklub – i hvertfald den første dag…..
Pris: 1600 kr + 150 kr til Kano- og Kajakforbundet for bevis.